• Konceptudvikling bygning (Konceptutveckling byggnad)

    I den tidlige fase er der størst mulighed for at påvirke bygningens fremtidige klimapåvirkning gennem forundersøgelsen og indledende planlægning. Undersøg og vurder alternative løsninger vedrørende bygningen, men også aspekter vedrørende bygningens funktionalitet og anvendelse. Sørg for at forstå, hvordan bygningen allerede i byggefasen kan forberedes til at imødekomme skiftende behov og andre anvendelser i løbet af livscyklussen med få konsekvenser.


    Anbefalinger

    Sikre betingelserne for klimavenligt byggeri

    * Undersøg om behovet kan løses ved at renovere og tilpasse eksisterende bygninger.

    * Arbejd med detailplanen og sørg for at fjerne eventuelle forhindringer, der kan begrænse mulighederne for klimavenligt byggeri.

    Eksempel:
    - Begrænsninger i byggehøjde, der gør det vanskeligt for træhusbyggeri, da disse har større etagehøjde.

    - Begrænsninger vedrørende tagdesign eller farve, der begrænser mulighederne for lokal elproduktion via solceller.

    - Betingelser for genbrug, vær åben for fleksibilitet i valg af vinduesstørrelser og farve.

    Byggekoncept og -løsninger

    * Fokus på at tage det rigtige valg af fundament til bygningen. Fundamentet har en stor klimapåvirkning.

    Eksempel:
    - Vælg en løsning til fundamentet, så behovet for udgravning og sprængning minimeres.
    - Vælg en grundplan uden kælder, da det øger fundamentets omfang.
    - Vælg hvis muligt et betonfrit fundament.

    * Tilstræb sammenhængende bygningsvolumener og byg i højden. Få den rette balance mellem størrelse på lysindfaldet og tætte, højisolerede væg.

    * Vælg et rammekoncept med lav klimabelastning.

    Eksempel:
    - Trækonstruktioner er et klimavenligt valg.
    - Designoptimér hybridrammer af stål/træ/beton for at reducere materialeforbruget under byggeriet.
    - Brug klimaforbedret beton og stål eller aluminium fremstillet af genbrugsråvarer.

    * Overvej øget modularisering og valg af præfabrikerede løsninger. Det strømliner byggefaser, da industriel præfabrikation er rationel. Industriel præfabrikation øger også materialeudnyttelsen, så andelen af affald og kasseret materiale falder.

    Samlet materialevalg

    * Identificér områder til genbrug og klargør muligheden for at inddrage genbrugsprodukter i design- og konstruktionsproduktionen.

    * Vælg materialer, der vurderes at have en lang holdbarhed. Dette inkluderer valg af materialer, der antages at være æstetiske tidløse, samt aspekter over livscyklussen som lang levetid og lille behov for vedligeholdelse.

    * Undgå byggematerialer baseret på fossile råvarer eller materialer, der kræver fossile brændstoffer eller har en energikrævende fremstillingsproces.

    * Vælg hvis muligt lokale materialer for at mindske behov for transport.

    * Lad materialepyramiden stå som en generel vejledning for valg af materiale:
    - Genbrug
    - Genanvendelse
    - Biobaserede materialer
    - Klimaforbedret

    Lav løsninger til fælles brug og genbrug

    * Giv bygninger en høj udnyttelse i alle døgnets timer. Det gælder især offentlige bygninger, der kan tilbyde samfundsydelser af forskellige slags.

    Eksempel:
    - Kan bygningen tilpasses behov af flere bruger?
    - Kan udstyr eller lokaler i bygningen deles af flere bruger?

    Fremtidssikre bygninger

    * Skab løsninger og muligheder for, at bygningen kan bruges fleksibelt i fremtiden. Nye behov kan være drevet af brugeren, af tekniske årsager eller ny lovgivning. At forberede sig på dette er vanskeligt, men vigtigt og muliggør en reduceret klimapåvirkning over hele livscyklussen.

    Eksempel:
    - Sørg for at bygningens grundplan er oprettet og bygningen placeres et sted på grunden, hvor den kan udvides i enhver retning.
    - Forbered muligheder for at bygge en ekstra etage.
    - Anvend cirkulære designprincipper. Design for adskillelse gør det muligt at udføre service, opgradering og renovering med mindst mulig påvirkning.
    - Forbered bygningen til nye tekniske systemer. Solceller, solfangere til varmt vand, udstyr til energigenvinding eller forskellige slags energilagre kan være eksempler herpå.
    - Vurdér hvordan bygningen påvirkes af klimaændringer. Hvordan er bygningen forberedt til at modstå ekstremt vejr med perioder med høje temperaturer eller stærk nedbør?

    Arbejd systematisk i de tidlige faser

    * Sikre tværgående samarbejde internt og eksternt.

    * Indhent erfaringer fra egen organisations arbejde ift. drift og forvaltning.

    * Engagér de rette kompetencer til at understøtte arbejdet med klimavenligt byggeri, fx klimakoordinator og energikoordinator.

    * Arbejd på en systematisk måde og med gentagelser for at træffe konceptvalg. Lav sammenlignende undersøgelser mellem de forskellige muligheder.


    Hvor kan jeg læse mere?

    Se flere links og gode eksempler her.


  • Lokalisering

    Spørgsmålet om lokalisering er vigtig på mange måder. Strategisk i arbejdet med samfundsudvikling og byplanlægning, men også mere konkret, når det kommer til placering og orientering af byggeriet på selve grunden, som man vælger at bygge på.
    I S2C-projektet er der derudover gjort en konkret indsats for at opsamle viden indenfor økosystemtjenester og bevarelse af grønne strukturer til brug for placering og planlægning af børnehave/skole. Find flere informationer i rapporten ”Offentlig byggande tidigt skede – S2C”.


    Anbefalinger

    Arbejde med lokalisering på strategisk niveau

    * Identificer kriterier, der skal styre den aktuelle bygnings placering.

    Eksempel:
    - Nærhed til brugeren
    - Tilgang teknisk infrastruktur
    - Lokalmiljøets egnethed
    - Mulighed for fælles brug eller genbrug af bygningen eller dele heraf.

    * Studér værktøjet ”Tomteevaluering (byggepladsevaluering)”. Den evaluerer og vejer kriterier for forskellige muligheder. Værktøjet håndterer lokalisering på strategisk niveau og er udviklet gennem det tidligere EU-projekt Green Building A-Z (2017-2019).
    Værktøjet er opdateret og blev brugt i S2C-projektet, da lokalisering for den nye Fagskole i Grimstad (den norske case) blev valgt. Læs mere her.

    Opstil kriterier for valg af byggegrund

    * Identificér de kriterier, der skal styre udvælgelsen af den faktiske byggegrund.

    Eksempel:
    - Muliggør grundens topografi og jordbundsforhold begrænset jordforberedelse og et mindre behov for sprængning forud for byggeri?

    * Overvej og tag hensyn til de ønskede og tilgængelige grønne strukturer og økosystemtjenester, som byggegrunden tilbyder. Økosystemtjenester bidrager gennem grønne strukturer til gode sundhedseffekter i bymiljøet og er en vigtig faktor at overveje.

    Eksempel:
    - Kan der beskyttes følsomme arter og områder på grunden ved at bygge uden at ødelægge følsomme økosystemer og naturværdier?
    - Tilbyder byggegrunden de økosystemtjenester, som virksomheden/organisationen ønsker?
    - Kan eksisterende grønne strukturer styrkes i byggefasen?

    Vælg et sted, der giver mulighed for en god placering af bygningen

    * Etabler vigtige parametre med det formål at forstå, om den foreslåede grund opfylder bygningens og virksomhedens/organisationens behov.

    Eksempel:
    - Tillader grunden en placering/orientering af bygningen, så den kan bebygges/tilbygges i fremtiden?

    - Tillader grunden at bygningen kan orienteres og placeres optimalt i forhold til elproduktion med solceller?

    - Giver den pågældende grund mulighed for at bevare grundens naturværdier og kan disse bruges ved det planlagte byggeri?

    - Kan eksisterende grønne strukturer bruges til økosystemtjenester, såsom træer og plantevækst til regnvandshåndtering eller til at give skygge som beskyttelse mod ekstrem varme?

    Overvejelser inden oprettelse af børnehaver/skoler

    * Læs S2C-projektets rapport ”Hållbart byggande i tidigt skede".

    - Rapporten præsenterer bl.a. "Tänk på att listor" over vigtige spørgsmål, der skal overvejes i forbindelsen af økosystemer og skolegårdsmiljø. Den giver også gode eksempler fra byggede udearealer på børnehaver.

    - Rapporten fortæller også om økosystemtjenester mere generelt og guider til information og viden fra myndigheder og miljøcertificeringssystemer.


    Hvor kan jeg læse mere?

    Læs i rapporten ”Hållbart byggande i tidigt skede" samt vores læsetips!


  • Grundlæggende mål og krav (Övergripande mål och krav)

    Omstillingen til langsigtede bæredygtige bygninger med lav klimapåvirkning kræver klare og strategiske mål, der prioriterer reduktion af drivhusgasudledninger. Disse strategiske mål skal implementeres i driftsplanen og mål for nybyggeri, renovering og vedligeholdelse. Målsætninger bør nedbrydes i krav, der i målbare termer beskriver, hvad bygninger med lavt klimaaftryk betyder, fx med hensyn til energiforbrug eller den indbyggede klimapåvirkning i hvert projekt.


    Anbefalinger

    Sæt strategiske mål

    * Beskriv strategiske klimamål ift. emissionsreduktion af drivhusgasser. Det skal have en tydelig kobling til mål fastsat på nationalt eller EU-plan.

    Nogle eksempler:
    - Fossilfri – stil krav til fossilfri energiforsyning, dvs. bioenergi eller fossilfri el.

    - Emissionsreduktion – sæt mål baseret på et referenceprojekt eller en baseline svarende til standardmåden at bygge på.

    - Klimaneutralitet eller klimapositivitet – beskriv, hvordan der kan træffes tiltag for at kompensere byggeprojektets klimapåvirkning.

    Sæt specifikke mål

    * Hvis det er muligt, opstil numeriske mål for fossilfrie brændstoffer, relativ emissionsreduktion eller klimaneutralitet.

    Eksempel:
    - Indtast hvor stor en procentdel af brugt transport, maskiner og udstyr eller den købte energi, der skal være fossilfri.

    - Angiv emissionsreduktion fra en bestemt startposition, og hvornår den skal opfyldes. Både relative tal (%) og absolutte tal for emissionsreduktionen udtrykt i kuldioxidækvivalenter CO2e kan anvendes.

    - Klimaneutralitet er et mål, der nås inden for et vis antal år. Målet kan inkludere projekter over et vist beløb i projektbudget.

    - Andel af byggeprojekter, der skal certificeres til DGNB-guld.

    Fra mål til krav om lav klimabelastning - byggeproces

    * I den klimadrevne proces skal bygningens klimapåvirkning fra materialefremstilling og konstruktion prioriteres, når mål formuleres til krav.

    Eksempel:
    - Formulér krav til, hvordan klimaberegninger skal udføres i hele projektets varighed. Fra en tidlig stadie, i planlægning og under opførelsen af byggeriet.

    - Definér systemgrænser, detaljeringsgrad og sikkerhed/fejl i beregninger.

    - Sæt krav til specifikke klimadata for byggematerialerne (EPD’er).

    Fra mål til krav om lav klimabelastning - energiforbrug

    * Opstil mål og krav til bygningens energimæssige ydeevne ift. de rammer, der er givet i BBR. Hvis du har hensigt at miljøcertificere bygningen, kan energikravene tages direkte fra det valgte certificeringssystem.
    Nogle eksempler på områder, hvor kravene har en tydelig kobling til energimålene, er:

    - Bygningseffektivitet (%) som samlet brugsareal divideret med arealet af "klimaskallen" (ydervægge og tag)
    - Andel af vinduer i facaden (%)
    - Krav på u-værdi
    - Krav på installationssystem som virkningsgrad, energiklasse etc.

    * I rapporten ”Energiprestanda och tekniska system" (energiydelse og tekniske systemer) diskuteres krav mere specifikke vedrørende energiaspekter og tilhørende klimapåvirkning.

    Detaljerede krav

    * Krav kan udformes, så de gælder for arbejdsmetoder, hvad der skal rapporters, en defineret forbedring eller gælder for bygningens ydeevne.

    Nogle eksempler:
    - Etabler et klimabudget med rammerne for projektets klimapåvirkninger, som anvendes for at styre arbejdet under byggeprocessen.

    - Projektets klimapåvirkning skal rapporteres i det omfang det fremgår af Boligstyrelsens klimadeklaration, med en vis andel produktspecifikke data.

    - Projektets klimapåvirkninger skal være en vis procentdel lavere end et referenceprojekt.

    - Klimapåvirkninger må ikke overstige en vis grænseværdi fx værdi foreslået af Boligstyrelsen til at gælde for den kommende version af klimaerklæring.

    - Indtast en omkostning for resterende emissioner (DKK pr. ton CO2e) og medtag i et sammenlignende finansielt budget, der relaterer emissionsreduktion til omkostningsbesparelser.


    Hvor kan jeg læse mere?

    Rapporten ”Arbetssätt och kompetenser till stöd för hållbart byggande” fortæller mere om arbejdet med mål- og kravformulering!


  • Miljøanalyse (Omvärldsanalys)

    I omstillingen til bæredygtigt og klimavenligt byggeri skal de nuværende praksisser, standarder og normer justeres. Ligeledes skal kompetencerne af bygherre og eksperter – der er involveret i byggeriet – suppleres. Forandringsarbejdet accelerer ved at lære af de gode eksempler. Af disse grunde er miljøanalyse ekstremt vigtig inden planlægning af et byggeprojekt. Lad fx miljøanalysen identificere eksterne pejlemærker, der kan sammenlignes med. Det sikrer at ens egen byggeprojekt får de rigtige ambitioner.


    Anbefalinger

    Identificere egnede referenceobjekter

    * Undersøg muligheder for cirkulært byggeri og undersøg alternative løsninger til nybyggeri.

    Eksempel:
    - Den svenske Trafikverket har en interessant 4-trins-strategi, hvor behovsanalyse og optimering af driften er trinnet før byggeaktiviteter overvejes.

    * I de tidlige faser – Lav undersøgelser på bygningsniveau og på systemniveau og vælg nogle referenceprojekter til at sammenligne med dit eget projekt med.

    Lav præstationssammenligninger

    * Analyser gennem benchmarking aktiviteter. Identificer ”best practises” og ”best in class” med det formål at sætte det rigtige ambitionsniveau for dit eget projekt.

    * Identificer tidligt de egenskaber, der fremmer klimapræstation med fokus på bygnings- og systemniveauet. Identificer også de måltal, der skal bruges.

    Eksempel på egenskaber og områder der skal tages hensyn til:
    - Arkitektur og udformning
    - Byggekoncept
    - Materialevalg og bygningskonstruktion
    - Gennemførelse af byggeriet
    - Driftsfasens behov for energi, vedligeholdelse, udskiftninger og renoveringer

    Kanaler til overvågning af miljøet

    * Følg de andre aktørers arbejde indenfor bæredygtigt byggeri. Ejendomsselskaber, byggefirmaer, den akademiske verden og flere organisationer og vidensvirksomheder tilbyder nyhedsbreve, seminarer og uddannelser.

    * Følg stærke aktører inden for bæredygtigt byggeri på de sociale medier. Vidensvirksomheder, byggefirmaer, entreprenører, akademi, institutter m.fl. afholder seminarer og webinarer, udgiver vejledninger og fortæller om gode eksempler, som kan understøtte miljøovervågning.

    * Udnyt den åbne adgang til kravspecifikationer fra offentlige aktører. Et eksempel er ”Tekniska krav och anvisningar, TKA” fra Gøteborg Stad.

    * I rapporten ”Externa krav, regler och input” findes der et antal links til regionale netværk, som kan være værdifulde i miljøovervågningen.

    Undersøg organisationer som arbejder med klimavenligt byggeri

    * Forstå hvordan organisatorisk og politisk forankring sikres med visioner, strategier og ambitioner for byggeri.
    - S2C projektets ”Forankringsmodel” giver tips og vejledning til dette arbejde.

    * Studér succesrige organisationer. Hvordan arbejder de med ledelsessystemer, organisation og kompetencer.

    * Forstå hvordan processer og arbejdsmetoder, der fremmer klimavenligt byggeri, kan indføres.

    Vigtige områder er:
    - Stille krav til klima - Klimabudget – Klimaberegning
    - Klimadrevetudbudsproces
    - Strategier for cirkulært byggeri
    - Digitaliseringens muligheder

    Rapporten ”Processer, arbetssätt och kompetenser” fortæller mere om det og en særskilt vidensbank dækker mange af problemstillingerne.


    Hvor kan jeg læse mere?

    I Sverige og internationalt findes der flere initiativer, der samler sig om fælles metoder og kriterier, som sigter mod klimaneutrale byggeprojekter. Her er nogle eksempler:
    ”Zero Emission Buildings, Norge”
    ”Method for the whole life carbon assessment of buildings, Miljöministeriet Finland”
    ”UK Net Zero Carbon Buildings Standard, Storbritannien”
    ”Lokal Färdplan för Malmö 2030”
    ”Byggnader certifierade NollCO2, SGBC”


  • Klimavenligt byggeri (Klimateffektiv byggproduktion)

    Byggefasen står for en stor del af den klimapåvirkning, der følger med nybyggeri. Undersøgelser viser, at op til 15-20% af den samlede CO2e-påvirkning kan relateres til transport, forbrug af brændstoffer og elektrisk energi på byggepladsen og til det affald, fraskær og overskudsvarer, der følger med byggeriet. Der er store muligheder for at reducere byggefasens påvirkning gennem krav og udbud, planlægning, byggekoncepter, arbejdsmetoder, kultur og adfærd mm.

    I S2C-projektet er der særligt fokus på byggefasens energianvendelse, hvor rapporten ”Energieffektiv byggproduktion” beskriver, hvordan arbejdet med energieffektivisering på byggepladsen kan udvikles.


    Anbefalinger

    Byggeplanlægning og valg af byggeløsning

    * Styr byggefasens klimapåvirkning med en god plan for, hvordan byggeriet planlægges ift. årstiderne og for, hvordan byggeprojektet gennemføres i de forskellige etaper.

    * Stil krav til byggeløsninger og valg af koncept til gennemførelse af byggeprojektet. Minimer mængden af beton, der skal tørre, og brug den rigtige vejrbeskyttelse for at reducere energiforbruget til tørring og dermed klimabelastninger.

    * En høj grad af præfabrikation, hvor moduler præfabrikeres, inden de leveres til byggepladsen, er i de meste tilfælde fordelagtig, da byggefasen tidsmæssigt kan afkortes. En industriel præfabrikation kan effektiviseres fx med hensyn til fraskær og spild.

    Minimer jord- og anlægsarbejde

    * Minimér udgravning og sprængning. De har stor indflydelse på byggefasens klimaaftryk gennem brændstoffer til de anvendte maskiner og gennem selve sprængstofferne.

    I opfølgning fra byggeriet af ”Fagskolen i Grimstad”, S2C-projektets norske case, konstateres der, at udgravninger og sprængningsarbejde har stor indflydelse på klimapåvirkning. Se rapporten ”Energieffektiv byggproduktion”.

    * Tilpas bygninger til de lokale forhold, som grunden tillader. Det reducerer byggefasens klimapåvirkning.

    Optimér materialehåndtering på byggepladsen

    * Arbejd med krav og med udbud før og under byggeprojektet ift. spørgsmål knyttet til materialehåndtering. Der er forskellige muligheder for at angribe det:

    Nogle eksempler:
    - Optimer mængden af byggematerialer, der bestilles til byggepladsen.
    - Bestil specialfremstillet materiale for at reducere spild.
    - Opbevar materialer korrekt for at undgå spild.
    - Lav en returordning med leverandøren, så overskydende materialer og spild kan leveres tilbage.
    - Sorter affaldsfraktioner og overskudsfraktioner korrekt, så at genanvendelsesprocenten er høj.

    * Læs om S2C-projektets erfaringer med materialehåndtering i praksissen og sammenhængene i vores læsetips.

    Optimer den eksterne byggelogistik

    * Stil krav til de køretøjer, der skal bruges til projektet. Elbiler reducerer klimapåvirkninger.

    * Stil krav til at byggematerialer hentes fra det nærmeste sted, så den totale transport minimeres.

    * Stil krav til kollektiv lastning med det formål at øge fyldningsgraden under transport. Forsøg også at koordinere unødvendige køreture med formålet at reducere antallet af hjemrejser med tomme lad.

    Reducer det samlede energiforbrug i byggefasen

    * Der er store muligheder for at reducere energiforbruget gennem krav og udbud, valg af maskiner og udstyr til byggepladsen, arbejdsmetoder, kultur og adfærd mm.

    * S2C-projektets rapport ”Energieffektiv byggproduktion” giver en lang række eksempler på, hvordan man kan gøre byggefasen mere effektiv. Rapporten dækker energirigtigt udstyr og maskiner, som kan vælges. Derudover giver den gode eksempler fra forskellige entreprenørers arbejde med energirigtige byggeprojekter. Desuden giver rapporten vejledning i, hvordan arbejdet med energimåling og -opfølgning skal foregå, og hvordan en energimåleplan kan opstilles.

    Udnyt digitaliserings muligheder

    * Implementer Virtual Design and Construction (VDC). Ved hjælp af digital planlægning og simulering kan byggeprojektet gennemgås og effektiviseres gennem hele projekterings- og byggefasen.

    * Anvendt BIM (Building Information Modeling). Skab og brug information med digitale værktøjer. Disse støtter en række forskellige opgaver, såsom visualisering af tidsplanen, koordinering af arbejdsindsatsen, kvalitetsstyring, mængdeberegning af varer mv.


    Hvor kan jeg læse mere?

    Rapporten ”Energieffektiv byggproduktion” uddyber diskussionen om energiforbrug i byggefasen. Læsetipsene på samme side supplerer denne læsning.


  • Energiydelse og tekniske systemer (Energiprestanda och tekniska system)

    Arbejdet med bygningens energimæssige ydeevne er meget komplekst. Bygningens udformning og klimaskærm, aktiviteterne i bygningen, klima og vejr samt de valg, der er truffet omkring de tekniske systemer, kræver et helhedssyn for at reducere energiforbruget og dets klimapåvirkning. De tekniske anlæg i en bygning omfatter de sædvanlige anlæg til varme, køling, ventilation, varmt og koldt vand samt elektriske anlæg til belysning og installationer af forskellige art. Hertil kommer installationer til lokal elproduktion, til energilagring og til en højre grad af energigenvinding. Udvælgelse af de tekniske systemer og udformningen af de tekniske løsninger er vigtige for at reducere bygningens klimapåvirkning over hele livscyklussen, frem for alt gennem øget energiudnyttelse.

    Rapporten ”Energieffektiva byggnader, teknikval och drift (Energieffektive bygninger, teknologivalg og drift)” er meget indholdsrig. De følgende anbefalinger er en introduktion til forskellige emner, som bliver uddybet i rapporten.


    Anbefalinger

    >

    Sikr betingelserne for en energirigtig bygning

    * Sikr at bygningen har et lavt energibehov gennem godt bygningsdesign og høj klimaeffektivitet. (Se vidensområdet ”Arkitektur och byggnadsdesign”)

    * Forstå hvordan den energimæssige ydeevne er samspillet mellem selve bygningen, aktiviteterne og udstyret i bygningen, kravene til indeklimaet og den ydre påvirkning fra det udendørs miljø, såsom temperatur, sol og vind. For en høj samlet energiydelse skal alt dette optimeres samlet.

    * Sikr at bygningen har gode forhold for selvforsyning med solenergi, fx med hensyn til skygge eller taghældninger.

    Krav til energiydelse og mål baseret på klimapåvirkning

    * Sæt ambitiøse mål for bygningens energiforbrug. Bygnings- og boligregistret (BBR) sætter kravniveauerne, mens forskellige systemer for miljøcertificering kan give mere offensive ambitioner.

    * Formuler krav og mål ud fra energiforbrugets klimapåvirkning. Mål om energilovens frihed for fossile brændsler kan også indgå.

    * Kombiner de forskellige typer energimål med vejledning for bygningsdesign og valg af teknologi samt dimensionering og krav til installationssystemer.

    * Kommuniker og implementer målene i projektorganisationen. Tag stilling til, hvordan målene skal følges op i projektperioden, og hvordan de verificeres i drift.

    Planlæg, lav projekter og byg for at sætte mål

    * Udpeg en energikoordinator med ansvar for at koordinere, lede og organisere energiarbejdet i byggeprojektet.

    Eksempler på arbejdsopgaver:
    - Etabler en energibalanceberegning fra en tidlig stadie med den rette detaljeringsgrad for den pågældende stadie.
    - Udfør effektberegninger og indeklimaanalyser. Overvej et elbudget for at begrænse unødvendigt spidsbelastningstimerne.
    - Sørg for, at en målstrategi udvikles tidligt.
    - Etabler planer for verifikation af energimål efter ibrugtagning.
    - Deltag i arbejdet med driftsoptimering, når byggeriet står færdig.

    * Arbejd på tværs af fagene i byggeprojektet for optimale helhedsløsninger.

    Vælg teknologi og løsninger til en energieffektiv bygning

    * Sørg for høj ydeevne på klimaskærmens forskellige dele. Godt isolerede, minimerede kuldebroer og høj tæthed.
    * Optimer høj energieffektivitet på vinduer med egenskaber som tilstrækkeligt lysindfald.
    * Vælg meget energieffektive installationssystemer med smart styring og teknologi til at udjævne effektspidser.
    * Sikr en høj grad af energigenvinding i klimasystemerne.
    * Optimer udformning og styring af belysning.
    * Optimer driftsenergi, fx gennem efterspørgselsstyring, tidsstyring etc.
    * Vælg energieffektive apparaturer og udstyr.
    * Udnyt teknologi til frikøling eller ventilation, hvis betingelserne er til stede.

    * Flere konkrete tips findes i rapporten ”Energieffektiva byggnader, teknikval och drift”.

    Lokal elproduktion og lokale energilager

    * Byg et veldimensioneret og effektivt anlæg til lokal elproduktion med solceller

    * Opbevar energi i bygningen. Det reducerer behovet for ekstern energiforsyning og kan også bruges til at reducere strømbehovet.

    * Elektriske energilager i kombination med smart styring kan også anvendes til strømstøtteydelser mod elnettet og til egen ”elhandel”, dvs. hvis man køber, sælger eller vælger at opbevare den elektriske energi i batterierne.

    * Rapporten ”Energieffektiva byggnader, teknikval och drift” giver gode eksempler på smart styring, lokal elproduktion og energilager af forskellig art!

    Anvend smart styring og prognose

    * Udviklingen i såkaldte smarte ejendomme går hurtigt, især på teknologisiden. I dag er det teknisk og økonomisk muligt at arbejde med sensorer, dataopsamling og – lagring i et helt andet omfang end tidligere.

    * Bedre regnekraft betyder, at der kan foretages mange flere beregninger, og at nye parametre, såsom vejrdata, lokale forhold i form af solbelastninger eller mønstre i brugen af ejendommen, kan indgå i beregningerne for klimastyring.

    * Med anvendelsen af AI (Artificial Intelligence) og smarte algoritmer findes helt nye muligheder for yderlige at optimere ydeevnen gennem smarte og lærende kontrolsystemer til bygningsdrift.

    * Udnyt nye værktøjer og grænseflader til at interagere med bygningens brugere. Det kan hjælpe med at dyrke energikultur og vejlede adfærd for at reducere energiforbruget.


    Hvor kan jeg læse mere?

    Rapporten ”Energieffektiva byggnader, teknikval och drift” uddyber diskussionen om disse spørgsmål. Læsetipsene på samme side supplerer denne læsning.


  • Byggematerialer og produkter (Byggmaterial och produkter)

    Når byggeriets overordnede udformning er på plads, er det tid til at fokusere på valg af konstruktion og materialer. Hver bygningsdel består af en kombination af flere materialer. Derfor skal man tage udgangspunkt i hele byggeløsningers klimaaftryk, når man skal vurdere forskellige alternativer. Det er den samlede klimapåvirkning fra alle materialer gennem hele bygningens livscyklus, der er vigtig at reducere.

    På nuværende tidspunkt er det hensigtsmæssigt at arbejde med at optimere byggeriet og undersøge, hvilke genbrugsbyggeprodukter, der kan anvendes. For at sikre adgang til produktspecifikke klimadata, fossilfri transport og tilbagetagning af restmateriale i produktionen, kan det være afgørende at tage tidlig kontakt til leverandører for at undersøge, hvad de kan tilbyde.


    Anbefalinger

    Vælg byggematerialer, der har en lav klimabelastning

    * Forsøg at prioritere valg af materialer i følgende rækkefølge:

    - Genbrug
    - Genanvendelse
    - Biobaserede materialer
    - Klimaforbedrede materialer

    * Træ og biobaserede materialer, der er indbygget, binder kulstof og tæller som en kulstofvask.

    * Vælg med fordel materialer med et miljømærke som fx Svanen, FSC, eller Bra miljöval.

    * Materialepyramiden viser grafisk, hvordan klimapåvirkningen fra forskellige materialer adskiller sig.

    * Den Norske Green Building Council udgiver Grønn materialguide.

    Stil krav til at byggematerialer og produkter skal have en EPD-dokumentation

    * Brug klimadata for et byggeprodukt med en tredjepartsverificeret EPD. Det er et godt grundlag for at sammenligne forskellige produkter med den tilsvarende funktion.

    * Undersøg EPD’en for det faktiske produkt, som skal købes. Klimadata for et produkt fra én leverandør kan have forskellige klimaftryk, hvis det er fremstillet på forskellige fabrikker. Der kan være store forskelle i råvarer, energiforsyning på fabrikker og transport. EPD er et godt grundlag for valg af produkt og leverandør.

    * To eksempler på links til produktdeklarationer for miljømærkning (EPD):
    - The International EPD system
    - EPD-Danmark

    * Byggvarubedömningen og Sunda Hus laver miljøvurderinger af byggevarer og linker til EPD’er med information om produktets klimapåvirkning i de tilfælde, hvor EPD’er findes.

    Stil krav til alle leverandører

    * Stil krav om transport med lav klimabelastning ved valg af leverandør. Selvom transportens bidrag til bygningens samlede klimabelastninger er begrænset, kan byggetransport udgøre en stor del af emissionerne fra trafikken i en by.

    * Undersøg om leverandøren kan tage spild og overskudsbyggematerialer tilbage.

    * Stil krav til underentreprenøren og affaldsentreprenører om at reducere deres fossile udledninger fra transport.

    Brug genbrugsmaterialer og -produkter, samt leverandører for genbrugsmaterialer

    * Hjælp med at udvikle marked for genbrugsmaterialer og -produkter.

    * Reducer risikoen ved at bygge med genbrugsmaterialer. I dag er der et begrænset sortiment, med huller i kvalitetssikring og løsninger til logistik omkring genbrug af byggematerialer. Ved at bruge allerede etablerede leverandører for genbrugsmaterialer, kan man reducere disse risici.

    * Ansæt en genbrugskoordinator til støtte med genbrugsspørgsmål i projektet.

    * Videnscenter for cirkulær økonomi i byggeriet tilbyder en genbrugsguide, hvor der findes en oversigt over virksomheder og andre aktører, der kan modtage dit brugte byggematerialer til genbrug eller forberedelse til genbrug.

    Turde at afprøve nye innovative

    * For at minimere risikoen ved at bruge et nyt produkt, inddrag alle discipliner under designprocessen. Så funktion og ydeevne sikres.

    * Lær af hvordan andre håndterede et nyt materiale og følg op på, hvordan det påvirker dit projekt. En tidlig kontakt med leverandøren letter planlægningen af byggeriet med et nyt materiale. Måske er der brug for en vejrbeskyttelse eller en ny måde at arbejde på. I så fald kan leverandøren ofte hjælpe!

    Turde at bruge nye og innovative leverandører

    * I omstillingen af byggebranchen begynder nye markeder at dukke op og nye aktører, såsom klimakoordinatorer og genbrugskonsulenter. En traditionel bygherre eller entreprenør mangler ofte de færdigheder og fleksibilitet, der kræves for at arbejde med genbrug på en effektiv måde.

    Nogle eksempler på innovative leverandører:
    - Burnt Wood, som tilbyder en alternativ til trykimprægneret træ ved at brænde træet.

    - Højer møbler leverer genbrugsmøbler til undervisningssteder. Højer møbler istandsætter møbler med fokus på design-for-adskillelse.

    - Soeco leverer genbrugsmøbler. Soeco istandsætter møbler, som derefter sælges eller lejes ud.

    - Fischer Lighting sælger genbrugte lysarmaturer, som de har konverteret til LED.


    Hvor kan jeg læse mere?

    Rapporten ”Arkitektur, konstruktion och materialval för minskad klimatpåverkan” uddyber diskussionen om klimavenlige materialer og produkter. Læsetipsene på samme side supplerer denne læsning.


  • Arkitektur og bygningsdesign (Arkitektur och byggnadsdesign)

    Bygningens arkitektur og design er afgørende for muligheden for at opnå en høj klimareduktion. Det overordnede bygningsdesign, selve konstruktionerne og de valgte byggematerialer sætter rammerne for, hvad der kan opnås. Langtidsholdbare løsninger reducerer behovet for opgraderinger og renoveringer i løbet af livscyklussen. Med et tilpasset og fleksibelt bygningsdesign kan nye behov eller nye ydre forhold imødekommes med få konsekvenser. At forberede sig på alt dette i planlægningen og under byggefasen betaler sig i det lange løb og skal tage udgangspunkt i et livscyklusperspektiv i beslutninger.

    S2C-projektets rapporter ”Klimateffektiv arkitektur, konstruktion och materialval” samt ”Energieffektiva byggnader, teknikval och drift” giver vejledning til arbejdet på disse områder.


    Anbefalinger

    Stil krav til udformning og bygningsdesign

    * Design bygningen ud fra brugerens behov. Sæt gerne en minimalistisk ambition og sørg for, at bygningens arealer bliver optimeret. Det reducerer antallet af byggede kvadratmeter og dermed klimaaftrykket.

    * Sørg for at bygningsdesign reducerer mængden af byggematerialer, der kræves til opførelsen.

    * Optimer bygningens udformning så varme- og kølebehov minimeres.

    * Sikre fleksibilitet i materialevalg for at åbne op for træbyggeri eller brug af genbrugsmaterialer og -produkter.

    * Stil krav til et tilpasningsdygtigt og fleksibelt bygningsdesign, som kan imødekomme nye behov eller nye ydre forhold med få konsekvenser. Se modellens vidensområde ”Konceptutveckling byggnad”

    Anvend klimavenlige designstrategier

    * Arbejd iterativt for at optimere byggekonstruktionen.

    * Anvend designstrategier som beskrevet i rapporten ”Klimateffektiv arkitektur, konstruktion och materialval”. Her beskrives principper for reduktion og substitution, som principper der skal følge i udviklingsarbejde.

    Designstrategier:
    - Optimering af bygningsform
    - Letvægtskonstruktioner
    - Materialeoptimering
    - Arealoptimering
    - Tilpasningsdygtig design
    - Design for adskillelse

    Klimaberegning som beslutningsværktøj

    * Lav klimaberegning med generiske klimadata tidligt i byggeprojektet for at få et billede af, hvordan forskellige systemvalg påvirker bygningens klimaaftryk.

    * Etabler et klimabudget til at sætte rammerne for projektets klimapåvirkning.

    * Opdater klimaberegninger løbende undervejs i projektet. Det er en stor hjælp til at styre mod en lav klimapåvirkning.

    * Brug klimadata fra EPD’er i udbudsarbejdet til at se forskelle mellem byggevarer fra forskellige leverandører. Lad dette sammen med omkostningstider, leveringstider og transportafstande danne grundlag for beslutninger.

    Se også modellens vidensområde ”Processer, arbetssätt och kompetenser” og ”Övergripande mål och krav”.

    Minimer bygningens energibehov

    * Anvend principperne fra Kyoto-modellen i rapporten ”Energieffektiva byggnader, teknikval och drift”.

    * Lad bygningsdesignet understøtte lave energibehov

    Eksempler:
    - Sæt en måltal for en god formfaktor eller bygningseffektivitet, dvs. mindre bygningsareal ift. etageareal.
    - Undgå store sammenhængende glaspartier. Hold andelen af vinduer i facader så lav som muligt.
    - Stil krav til effektbehov eller klimaskærmeffektivitet, dvs. høj termisk ydeevne for at opfylde et lavt varmekrav.

    * Optimer konstruktion og byggekvalitet ved at reducere kuldebroer og luftlækage i klimaskærmen. Verificer med målinger i byggeprocessen.

    Muliggør lokal elproduktion og energilagring

    * Sikr gode forhold for lokal solcelleproduktion tidligt i projektet. Bygningens placering, taghældningen og placering af ventilationshætter mm på tagene er eksempler på parametre, der skal tages i betragtning for en effektiv installation.

    * Skab betingelser for lokal energilagring.
    - Elektriske lagre bruger batterier af forskellige typer.

    -Termiske lager kan udnytte byggematerialernes egne lagringsevner, men kan også være ”geotermiske”. Der anvendes boringer i klippegrundene, som er ladet med overskudsvarme. Termisk energilagring baseret på fasetransformationsteknologi er i fremmarch.

    - Produktion og lagring af brint fra overskydende elektricitet er endnu et eksempel på nye teknologier til energilagring.

    Rapporten om ”Energieffektiva byggnader och drift” fortæller om energilagring.

    Sørg for en fyldestgørende digital dokumentation

    * Stil krav til en digital model af bygningen, hvor det er muligt at lave opdateringer. Det letter renovering og vedligeholdelse under hele bygningens brugsfase.

    * Etabler en digital model af bygningen. Det giver gode muligheder for effektiv styring af informationer om mængder og materialernes miljøegenskaber, det letter bl.a. beregninger af klimapåvirkninger.

    * Digitalisering skaber også betingelserne for at anvende adskillelig design og letter registrering for genbrug.


    Hvor kan jeg læse mere?

    Rapporterne ”Arkitektur, konstruktion och materialval för minskad klimatpåverkan” og ”Energieffektiva byggnader, teknikval och drift” uddyber diskussionen.
    Læsetipsene på samme side supplerer videre læsning.


  • Driftsoptimering og vedligeholdelse (Driftoptimera och underhålla)

    Klimapåvirkninger fra bygningsdrift og -forvaltning kan være mindst lige så stor som fra byggefasen. Sideløbende med byggematerialer til renovering og ombygning er behovet for varme, køling, el og midler af forskellige slags under bygningsdrift en meget stor del her. Derfor er det vigtig at hele tiden optimere for at minimere forbruget i disse områder.

    Personale, der arbejder med drift og vedligeholdelse, skal sikre en god energieffektivitet i bygningen. De skal arbejde kontinuerligt med driftsoptimering og reagere, når måleværdier afviger fra det forventede. Selv personalet i institutionen kan opdage og rapportere fejl. De er også vigtige for at reducere energiforbruget ved at tilpasse deres adfærd med hensyn til fx ventilation, belysning og varmtvandsforbrug.


    Anbefalinger

    Involver bygningens brugere

    * Arbejd med brugernes kultur og adfærdsmønstre i bæredygtighedsarbejdet.

    Eksempler:
    - Muliggør det for individer at påvirke egen situation.
    - Visualisér fakta såsom energiforbrug.
    - Brug digitaliseringens muligheder til at hjælpe brugeren med fx apps på telefonen eller online.
    - Anvend ”nudging”-aktiviteter for at hjælpe den enkelte til at træffe gode valg.

    * Tilbyd delingstjenester af forskellige art

    Sikre aktiv driftsoptimering af bygningen

    * Kontroller løbende funktionen og udbedre mangler i bygningens klimaskærm.

    * Sikre korrekt funktion i de tekniske systemer for varme, køling, ventilation, vand og afløb.
    * Sørg for at bygningen driftes med den korrekte parameterindstilling på hver tid og sæson.

    * Lær af driftshistorien og anvend erfaringer i nuværende og fremtidige driftsopgaver

    Overvågning, styring, konstant forbedring

    * Mål og følge op på statistik fra bygningsdrift. Undersøg tendenser, identificer afvigelser og tag handling.

    * Anvend fremmøde-, tids- og efterspørgselsstyring for de tekniske systemer

    * Udvid brugen af eksterne transducer og sensorer for at optimere indeklimaet og reducere energiforbruget.

    * Følg den tekniske udvikling og indhent viden om, hvordan andre håndterer det, via miljøanalysen.

    Planlægning og vedligeholdelse

    * Lav en god planlægning, hvor vedligeholdelsesplanen DKV-planen) indeholder arbejdsanvisninger for eftersyn, intervaller for vedligeholdelsesforanstaltninger og beskrivelser af reservedele og materialer.

    * Sikre en god proces for fejlrapportering. Manuelle rutiner såvel som automatiserede notifikationer.

    * Koordinere vedligeholdelsesaktiviteter med planlagt tiltag til renovering og opgradering. Et tip fra Hjørring Kommune, en af S2C-projektets partnere, er at anvende 360graders bygningssyn for at vise bygningens status. Her kan du se et eksempel på, hvordan det kan se ud her.

    * Sikre løbende at erfaringer fra drift og vedligeholdelse bringes tilbage til projekter med nybyggeri, renovering og opgradering.

    Vælg de rigtige produkter til vedligeholdelse

    * Tag hensyn til livscyklusperspektivet, når der vælges produkter som reservedele og forbrugsmaterialer.

    * Anvend miljøcertificerede produkter eller produkter med konstateret lav klimapåvirkning.

    * Undersøg om genbrug af produkter i vedligeholdelse er muligt.

    Anvend digitaliseringens muligheder

    * Byg digitale modeller af bygningen, og digitalisere de tilgængelige informationer.

    Et eksempel på software er BIM energy som bruges til energiberegninger, når man arbejder med energieffektivisering.

    * Effektivisér drift og styring ved at udnytte mulighederne med ny teknologi, som findes inden for bygningsautomatisering og i grænsefladerne med de professionelle brugere og bygningens brugere.


    • Godkendelse og overlevering (Godkänna och överlämna)

      Klimapåvirkningen fra en bygnings driftsfase kan være mindst lige så stor som fra byggefasen. I løbet af en bygnings livscyklus kommer en stor del af denne klimapåvirkning fra el- og varmeforsyning. For at reducere klimabelastningen i driften er det derfor vigtig at arbejde med driftsoptimering. Det er vigtigt, at personalet i institutionen samt dem, der arbejder med drift, vedligeholdelse og forvaltning, får de rette vilkår med uddannelse, dokumentation og grundviden, så den driften er god fra start. Klimapåvirkningen kommer også fra materialer, som bruges til renovering og ombygning.

      Inden endelig godkendelse er det vigtigt at kontrollere alle mål og krav, der er stillet til byggeprojektet. Specifikt af hensyn til energiydelsen bør en justering af automatiseringssystemerne finde sted på alle årstider før godkendelse.


      Anbefalinger

      >

      Uddannelse af teknisk personale og institutionens personale

      * Lad drift- og vedligeholdelsespersonale lære bygningen at kende i god tid. Det er særligt vigtigt, når der anvendes nye materialer eller, når der installeres nye tekniske løsninger.

      * Tilbyd uddannelse af personale i institutionen i energieffektivitet. Ved at tilpasse brugen af el og varme kan der opnås store besparelser.

      Dokumentation, manualer, driftsrutiner og vedligeholdelsesplan (DKV-plan)

      * Sikre at al dokumentation vedrørende bygningsdrift og de udførte installationer overdrages til drifts- og vedligeholdelsespersonale samt institutionen.

      * Lav en vedligeholdelsesplan og opdater den digitale model af bygningen, efterhånden som produkter udskiftes. Vær opmærksom på materialernes klimapåvirkning i planen.

      * Levér en opdateret digital bygningsmodel, den kan hjælpe ved at identificere kommende vedligeholdelse og planlægge nedtagning, når bygningen har udtjent sin brugstid.

      Eftersyn og endelig godkendelse

      * Sikre projektets klimamål! Accepter kun afvigelser, hvis der er særlig gode grunde. Lad også her være livscyklusperspektivet vejledende.

      * Lav en opdateret klima- og økonomiberegning baseret på relationsdokumentet.

      * Registrerer klimadeklarationer, hvis de er relevante for projektet.

      * Sikre at digital dokumentation er opdateret og overskuelig gennem hele bygningens livscyklus.

      * Arbejd struktureret med driftsoptimering det første år og verificere med målinger. Dokumentation fra driftsoptimering er vigtig før den endelige godkendelse.

      Overlevering af bygningen til forvaltningen og institutionen

      Under S2C-projektet blev der produceret to yderligere modeller, som bl.a. giver anbefalinger og tips til aflevering af bygninger.

      - For tips og vejledning se
      ”Forankringsmodellen”, som Hjørring kommune har udviklet.
      Den ”Pedagogiske model”, som blev udviklet af Alexanderssoninstitutet.

      I S2C projektet blev der også udviklet en Guide for klimaeffektive arbejdsmetoder i børnehaver baseret på baggrund af erfaringer og viden fra børneforvaltningen i Göteborgs Stad.

      Lessons learned og plan for opfølgning

      * I forbindelse med garantieftersyn er der store muligheder for at dokumentere mangler ved bygningen, hvilket bør føre til opdaterede krav ved udbud af nye entrepriser.

      * Gem resultater efter byggeprojektet ved at dokumentere gennemførte afvigelser, ikke mindst med hensyn til klimapåvirkning.

      * Etabler en plan for opfølgning af innovative løsninger i bygninger. Det bør indeholde opfølgningsmetoder, såsom måling eller undersøgelse, og hvem der er ansvarlig for opfølgningen.

  • Tekstfelt

    • Formål og beskrivelse (Syfte och beskrivning)

      For at kunne forankre ambitionerne for bæredygtigt byggeri i en organisation, er de behov for at det politiske og organisatoriske ansvar fastlægges klart og tydeligt. Der er behov for et politisk ansvar, hvor valgte politikere står på mål for og sætter dagsordenen for organisationens mål og værdier i forhold til bæredygtighed generelt og bæredygtighed mere specifikt. Der kan være tale om et politisk udvalg, en kommunestyrelse mv., som træffer beslutninger og har ansvar for, at politiske dagsordener omsættes til politikker og vedtagne strategier

      Box 1

      Paragraf for box 1

      Box 2

      Paragraf for box 2

      Box 3

      Paragraf for box 3

      Box 4

      Paragraf for box 4

      Under-overskrift

      Underoverskritens paragraf indhold

    • Framgångsfaktorer

      Byggeplanlægning og valg af byggeløsning (Byggplanering och val av bygglösning)

      Byggefasens klimapåvirkning kan styres af, hvordan byggeriet planlægges i forhold til årstiderne, og hvordan byggeprojektet gennemføres i de forskellige faser.

      Bygningsløsninger og valg af byggekoncept har stor betydning. Minimering af mængden af ​​beton, der skal tørres, og brug af den rigtige vejrbeskyttelse reducerer energiforbruget til tørring.

      En høj grad af præfabrikation, hvor moduler præfabrikeres, inden de leveres til byggepladsen, er som regel fordelagtig, da byggefasen tidsmæssigt afkortes, og industriel præfabrikation kan effektiviseres, f.eks. udsmid og spild.

      Box 1

      Paragraf for box 1

      Box 2

      Paragraf for box 2

      Box 3

      Paragraf for box 3

      Box 4

      Paragraf for box 4

      Minimering af jord- og anlægsarbejdet (Minimering av mark- och anläggningsarbeten)

      Grave- og sprængningsarbejder har stor indflydelse på byggefasens klimaaftryk gennem brændslerne til de anvendte maskiner og gennem selve sprængstofferne.

      Det anbefales i højere grad at få bebyggelse tilpasset de lokale forhold, som grunden tillader, for at mindske anlægsfasens klimabelastning.

      Här borde vi kunna hämta ut delar av slutsatserna från Hoppet och från Agder

      Box 1

      Paragraf for box 1

      Box 2

      Paragraf for box 2

      Box 3

      Paragraf for box 3

      Box 4

      Paragraf for box 4

      Byggplanering och val av bygglösning

      Byggskedets klimatpåverkan kan styras genom hur bygget planeras in i förhållande till årstiderna och hur byggprojektet färdigställs i de olika momenten.

      Bygglösningar och val av byggkoncept har stor inverkan. Att minimera mängden betong som behöver torkas och att använda rätt väderskydd minskar energiåtgång för uttorkning

      En höjd prefabriceringsgrad där moduler förtillverkas innan de levereras till byggarbetsplatsen är oftast fördelaktigt då bygg-skedet kortas tidsmässigt och en industriell förtillverkning kan göras mer effektiv, exempelvis med avseende på kassationer och spill

      Box 1

      Paragraf for box 1

      Box 2

      Paragraf for box 2

      Box 3

      Paragraf for box 3

      Box 4

      Paragraf for box 4

      Minimering av mark- och anläggningsarbeten

      Schakt- och sprängnings-arbeten har stor inverkan på byggskedets klimatavtryck genom bränslen för de maskiner som används och genom sprängmedlen i sig.

      Att i högre grad låta anpassa byggnader till de lokala förutsättningar som tomten medger är att rekommendera för att minska byggskedets klimatpåverkan.

      Här borde vi kunna hämta ut delar av slutsatserna från Hoppet och från Agder

      Box 1

      Paragraf for box 1

      Box 2

      Paragraf for box 2

      Box 3

      Paragraf for box 3

      Box 4

      Paragraf for box 4

      Byggplanering och val av bygglösning

      Byggskedets klimatpåverkan kan styras genom hur bygget planeras in i förhållande till årstiderna och hur byggprojektet färdigställs i de olika momenten.

      Bygglösningar och val av byggkoncept har stor inverkan. Att minimera mängden betong som behöver torkas och att använda rätt väderskydd minskar energiåtgång för uttorkning

      En höjd prefabriceringsgrad där moduler förtillverkas innan de levereras till byggarbetsplatsen är oftast fördelaktigt då bygg-skedet kortas tidsmässigt och en industriell förtillverkning kan göras mer effektiv, exempelvis med avseende på kassationer och spill

      Box 1

      Paragraf for box 1

      Box 2

      Paragraf for box 2

      Box 3

      Paragraf for box 3

      Box 4

      Paragraf for box 4

      Minimering av mark- och anläggningsarbeten

      Schakt- och sprängnings-arbeten har stor inverkan på byggskedets klimatavtryck genom bränslen för de maskiner som används och genom sprängmedlen i sig.

      Att i högre grad låta anpassa byggnader till de lokala förutsättningar som tomten medger är att rekommendera för att minska byggskedets klimatpåverkan.

      Här borde vi kunna hämta ut delar av slutsatserna från Hoppet och från Agder

      Box 1

      Paragraf for box 1

      Box 2

      Paragraf for box 2

      Box 3

      Paragraf for box 3

      Box 4

      Paragraf for box 4

  • Tekstfelt

    Det politiske og strategiske niveau er kommunens politiske system bestående af politiske udvalg, kommunalbestyrelse, kommunefuldmægtige, kommunestyrelse med mere Det er også på det politisk og strategiske niveau, at den øverste topledelse ( statsdirektører, statsledningskontoret) i administrationen, befinder sig På det politiske og strategiske niveau besluttes de overordnede strukturer, budgetter og strategier, som udmøntes på taktisk og operationelt niveau

    Box 1

    Paragraf for box 1

    Box 2

    Paragraf for box 2

    Box 3

    Paragraf for box 3

    Box 4

    Paragraf for box 4

    Under-overskrift

    Underoverskritens paragraf indhold


  • Renovering og opgradering(renovering och uppgradering)

    Gennem hele bygningens livscyklus arbejdes der løbende med drift og vedligeholdelse, men når den teknisk eller økonomisk forsvarlige levetid er nået i bygningskomponenter eller i tekniske anlæg, er det tid til at renovere og opgradere bygningen. Det bliver et spørgsmål om, hvordan bl.a. økonomiske midler hertil skal prioriteres og fordeles til forskellige tiltag.
    I dette område er der fokus på indsatsen for at energieffektivisere byggeriet gennem såkaldt energirenovering, og at det sker efter principperne for klimavenligt byggeri.


    Anbefalinger

    Energieffektivisere eksisterende bygninger

    I Europa står bygninger for en tredjedel af energiforbruget. 75% af bygningsmassen anses for at være meget energiineffektive. Der er store investeringer i gang inden for EU gennem ”Renovation wave”-programmet for 2030. Indsatsen er nødvendig for at nå klimamålene.

    * Anvend systematisk arbejde med energirenovering. Fx anvendes der i Sverige den såkaldte ”Totalmetodologi” som tilgang. I totalmetoden er energimål pakket ind til rentabilitetsberegning. Det betyder, at der kan træffes flere energitiltag inden for kravene til økonomisk rentabilitet.

    Læs om ”Totalmetodologi” hos BELOK.

    * Find flere gode eksempler i læsetipsene!

    Lav en strategi for renovering og opgradering

    * Energikortlæg ejendomsportføjlen, så de rigtige prioriteringer kan foretages.

    * Vurder alternative løsninger til finansiering og de økonomiske afkastkrav.

    * Undersøg forskellige løsninger til finansiering:
    - Offentlig udbyder. Undersøg om ”grønne lån via Kommunekredit” kan være en mulighed.
    - Alle kan undersøge, om EPC-aftale (Energy Performance Contracting) kan være en måde at finansiere renoveringen/opgraderingen på. Det betyder, at en entreprenør efterlader en sparegaranti, der finansierer tiltag og er en løsning at overveje.

    * Se energirenoveringsprojektet som en mulighed for at lave indsatser ud over energieffektivisering. Planlægning af mange tiltag til et større projekt er ressource-, omkostnings- og klimavenlig, da omkostninger til etablering af byggeprojektet kan fordeles på flere indsatsområder eller aktører.

    Opgradering af bygningens tekniske systemer

    * Udover tiltag til at reducere bygningens varme- og kølebehov ved at opdatere klimaskærmen, kan meget gøres med de tekniske systemer.

    Eksempler:
    - Installer nye aggregater, teknik og systemer for varme, ventilation, køling, belysning samt vand og afløb.

    - Installer smart styring, øget digitalisering og evt. AI (Artificial Intelligence).

    - Vurder muligheder med energilagring for at reducere effektspidser og for at øge andelen af egen elproduktion fra solpaneler.

    * Rapporten ”Energieffektiva byggnader, teknikval och drift” fortæller mere om de tekniske systemer.

    Arbejde sammen med bygningsdrift, ledelsespersonale og brugere

    * Inden renovering er det vigtig at studere bygningen generelt, undersøge mønstre i bygningens anvendelse og arbejde sammen med brugere, driftspersonale og ledelse.

    Eksempler:
    - Hvordan bruges arealer Hvor godt svarer plantegninger til behovene?

    - Kan udnyttelsesgraden øges gennem fælles brug med andre institutioner?

    - Hvordan kan bygningens brugere inddrages i energispareindsatsen?

    - Sikre at dokumentation og uddannelse af driftspersonale og bygningens brugere sker ved projektafslutning.

    - Tilstræb at bygningen driftsoptimeres inden den overleveres helt til den forvaltende organisation.

    Minimér klimapåvirkninger fra renoveringen

    - Projekter og gennemfør renoveringen efter strategierne for klimavenligt byggeri.

    - Anvend LCA (livscyklusvurdering) og LCC (livscyklusomkostningsanalyse) til at vælge de rigtige materialer og tekniske løsninger.

    - Anvend cirkulært byggeri gennem omhyggelig nedtagning inden renovering.

    - Se efter genbrugsløsninger i genopbygningen.


    Hvor kan jeg læse mere?

    Rapporten ”Energieffektiva byggnader, teknikval och drift” fordyber diskussionen om de tekniske systemer og lige så relevant for renoveringer samt nybyggeri. Renovering og opgradering har ikke været prioriterede indsatser i S2C-projektet. Under læsetipsene på samme side som videnspakken, findes der et optaget webinar om energirenovering, der blev lavet i projektet. Derudover findes der også eksterne links og gode eksempler til at understøtte arbejdet med energirenovering.


  • Bygninger som ressource for nye projekter (Byggnader som resurs for nya projekt)

    De eksisterende bygninger er en vigtig ressource i et fremtidig cirkulært samfund. Enten som basis for tilbygninger eller renoveringer eller som ressourcebank for genbrugsmaterialer. En udfordring er de arbejdsmetoder, der skal stilles krav til og skal udvikles for at øge andelen af genbrug i byggeriet. Derudover skal nye forretningsmodeller på plads. En fremtid med stigende råvarepriser vil favorisere en cirkulær økonomi.
    Inden vi bygger nyt, bør vi lave en opgørelse over vores bygningsmasse og forsøge at finde løsninger i den eksisterende bestand. Nogle gange kan det være klimavenligt at tilpasse gamle bygninger til en ny institution, bygge én etage på eller bevare rammen eller fundamentet. I dag findes der flere gode eksempler på, at gamle bygninger er blevet opgraderet og fået en forlænget levetid, så brug af nyt materiale ug udledning af drivhusgasser kan undgås.


    Anbefalinger

    Inventar for genbrug

    * Lav en liste over bygningens indbyggede materialer og produkter og vurder den resterende levetid ud fra kvalitet og æstetik. Potentialet for genbrug kan således bestemmes.

    *Saml informationer om de indbyggede materialer og produkter og gør dem tilgængelig for den fremtidige bruger. Informationer om dimensioner, kvalitet, brand- og støjklasse er relevante at indsamle.

    * Brug et digitalt værktøj, når du registrer en bygning. Værktøjer kunne fx være Milva, ReCapture fra White arkitekter eller Palats .

    Dokumentation

    * Dokumentér relevant data for hvert materiale og produkt digitalt.

    * Vurdér potentialet for genbrug og beskriv, hvor produktet kan bruges.

    * Foretag en kvalitetsvurdering af produktet og afgør, om der evt. er behov for prøveudtagning for at sikre, at produktet er ugiftigt eller opfylder de krav, der stilles til tilsvarende produkter.

    * Planlæg evt. istandsættelse baseret på registrering.

    Demontering

    * Tag skånsomt ned i stedet for at rive ned. Der er firmaer, der river forsigtig ned, og som også kan tage sig af materialerne.

    * Plan for nedtagning af bygningen allerede i projekteringen af den nye bygning. Undgå blandet materiale, der ikke kan skilles igen, og undgå lim og søm.

    * Stil krav til dokumentation af demonteringsvejledning i forbindelse med udbud af rådgiveren.

    Engagér genbrugsaktører

    * Få hjælp af en ekstern aktør, hvis du ikke selv har ressourcer til at håndtere genbrugsmaterialer. Der findes virksomheder, der styrer logistik og opbevaring af materialer, der kan genbruges.

    * Hyr en håndværker, der er ekspert i at istandsætte byggematerialer, såsom døres der skal males om.

    * Hyr en genbrugskoordinator til støtte med genbrugsspørgsmål i forbindelse med nedtagning og nedrivning eller ved nybyggeri.

    Arbejdsmetoder og processer

    * Formulér konkrete mål for den andel eller vis mængde af byggematerialet, der skal genbruges.

    * Nye materialestrømme udfordrer traditionelle måder at arbejde på. Eksempelvis kan et vindue, der først ejes af ejendomsejeren, blive nedrivningsentreprenørens ejendom, hvis dette reguleres under udbud.

    * Centrum för Cirkulärt Byggande - CC-build er en svensk samarbejdsplatform for cirkulært byggeri. Platformen byder på netværk, viden og en markedsplads for genbrugsprodukter. I Danmark findes der Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeri (VCØB), som har et lignende tilbud.


    Hvor kan jeg læse mere?

    Cirkulær Göteborg, at bygge og nedrive cirkulær: Slutrapport Upphandlingskrav för cirkulära flöden i bygg- och rivningsprocessen (goteborg.se).
    Rapporten ”Klimateffektiv arkitektur, konstruktion och materialval” fordyber diskussionen om klimavenlige materialer og produkter og giver tips til genbrugs- og genanvendelsesmaterialer. Vores læsetips viser vejen til mere dybdegående viden.


    • Processer, arbejdsmetoder og kompetencer (Processer, arbetssätt och kompetenser)

      Omstillingen til klimavenligt byggeri kræver nye eller tilpassede arbejdsmetoder og -processer på en række områder. Der skal opbygges nye kompetencer både hos den bestillende organisation og hos andre aktører i byggeriet. At lære af og sammen med andre er nødvendigt, når forandringer haster, og udviklingen sker hurtig. Modellen i dette afsnit diskuterer en række konkrete processer, måder og kompetencer, der vurderes at være særligt vigtige for succes.


    • Anbefalinger

      Lad livscykelperspektivet styre

      * Styr beslutninger i projektet baseret på livscyklusperspektivet. Anvendelse af livscyklusperspektivet er vigtig i alle faser af byggeprojektet, fra forundersøgelse til byggefasen.

      * Anvend LCA (livscyklusvurdering) og LCC (livscyklusomkostningsanalyse) – også i kombination – som grundlag for faktabaseret og langsigtede beslutninger.

      * Styr økonomiske beslutninger fra laveste pris til laveste omkostninger ved at anvende livscyklusperspektivet. Styr på samme måde beslutninger med klimapåvirkning til den laveste påvirkning i løbet af livscyklussen.

      Anvend en klimadrevet proces

      * Sæt mål, formulér specifikationer og stil krav, som tydelig værdsætter og kontrollerer klimaindsatser. Sikre at der skabes god forankring omkring målene. Det gælder særligt tilknytningen til det økonomiske ramme/budget.

      * Opret et klimabudget og arbejd med klimaberegning gennem byggeprojektets forskellige faser for at kunne analysere og vurdere forskellige alternativer og foreslå de bedste løsninger.

      Stil krav til klimapræstation under udbud

      * Anvend en klimadrevet udbudsproces gennem vidensopbygning omkring kravformulering og beskrivelser i indkøbstekster.

      * Beskriv klimaambitioner i høj grad i tildelingskriterier, fx med grænseværdier eller koblet til certificeringssystemer. Gør det tydeligt, hvordan de bruges i evalueringen af tilbuddet. Giv incitamenter, der fremmer cirkulære løsninger.

      * Sikre at opfølgning, gennemgang og dokumentation af klimaindsatser sker under projektering, byggefasen og efter færdiggørelse.

      * Hent informationer fra fx Den ansvarlige indkøber

      Sikr kompetence og udvikl samarbejdsformer

      * Udvikl organisationens kompetencer indenfor bæredygtigt og klimavenligt byggeriet, fx cirkulært byggeri eller hvordan klimaberegninger udføres.

      * Sikr kompetencer inden for vigtige områder. Eksempelvis hvordan bygningsdesign, materialevalg og en smart drift og styring kan optimeres til at reducere klimapåvirkninger. For hjælp ved at sikre kompetencer i organisationen, se også forankringsmodellens ”Viden og kompetencer”.

      * Få hjælp i retningslinjer og dokumentation fra myndigheder, systemer til miljøcertificering samt vejledninger og manualer i bæredygtigt byggeri. Se bl.a.: ”Externa krav, regler och input”.

      * Udvikl samarbejdet i lokale netværker, hvor repræsentanter for forskellige aktører i branchen mødes. Lokal färdplan Malmö er et eksempel på det.


      Hvor kan jeg læse mere?

      Se også rapporten ”Arbetssätt och kompetenser till stöd för hållbart byggande”, som behandler generelle succesområder og giver en dybere diskussion om nogle nøgleområder. I modellens forskellige vidensområder diskuteres konkrete arbejdsmetoder og kompetencer for arbejdet i byggeprojektets forskellige faser.


  • Eksterne krav, regler og input (Externa krav, regler och input)


  • Ambitioner, visioner og strategier

    Sikr bevidsthed om bæredygtigt byggeri og forankring af det i egen organisation. I den offentlige organisation kræves der forankring på alle niveauer. Se hvordan det kan opnås ved hjælp af forankringsmodellen, som blev udviklet af Hjørring Kommune under S2C-projektet.

Här hittar du en läsanvisning till kunskapsmodellen.

Du finder de andre modeller her:

Overblik over modeller for bæredygtigt byggeri

Pædagogisk anvendelse af bæredygtigt byggeri

Forankring af bæredygtigt byggeri i det offentlige